-
1 bekanta sig
verbum1. indlede bekendtskab, lære nogen/noget (bedre) at kende, skaffe sig mere viden om nogen/noget -
2 bekanta sig
verbum1. indlede bekendtskab, lære nogen/noget at kende -
3 låsa sig
verbum1. låse sig, sætte sig fast2. komme i urede, gå i baglåsLåse sig inde, lukke sin dør fordi man vil være alene
Lukke (låse) sin dør uden at man har nøgle med for at kunne komme ind igen
-
4 låsa sig
verbum1. låse sig, sætte sig fast2. komme i urede, gå i baglåsSærlige udtryk:Låse sig inde, lukke sin dør fordi man vil være aleneLukke (låse) sin dør uden at man har nøgle med for at kunne komme ind igen -
5 läsa in
verbum1. lære, indstudere (fx eksamensstof, teaterstykker)Ronja är en fena på att läsa in sig på ämnen som är synnerligen komplicerade
R. er fænomenalt dygtig til at sætte sig ind i fagområder som er særdeles kompliceredeSærlige udtryk: -
6 torka in
verbum1. tørre ind (ud), sætte sig fastSnavs, der har sat sig fast, fjernes med hjælp af en våd gulvsvaber
Naboens middagsselskab blev ikke til noget, gik i vasken
-
7 torka in
verbum1. tørre ind (ud), sætte sig fastSnavs, der har sat sig fast, fjernes med hjælp af en våd gulvsvaberNaboens middagsselskab blev ikke til noget, gik i vasken -
8 pris
I substantiv1. pris, præmie, belønningMamman fick första pris, men pappan fick nöja sig med fjärde pris
Moren fik førstepræmien, men faren måtte nøjes med fjerdepræmienEkonomipriset: Sveriges Riksbanks pris i ekonomisk vetenskap instiftades 1968. Ekonomipriset delas ut varje år och prissumman är 10 miljoner svenska kronor
Økonomiprisen: S's Rigsbanks pris i økonomisk videnskab blev indstiftet i 1968. Økonomiprisen uddeles hvert år og beløber sig til 10 millioner svenske kroner (Økonomiprisen=Nobelprisen i økonomi)Sammensatte udtryk:andrapris; hederspris; tröstpris
andenpræmie; ærespræmie; trøst(e)præmieSærlige udtryk:Det er absolut bedst, det er absolut værstII substantiv1. pris, portion snus/skråtobakIII substantiv1. lovprisning, rosSærlige udtryk:IV substantiv1. pris, hvad noget koster, afgiftSammensatte udtryk:mjölkpris; reapris; styckpris
mælkepris; udsalgspris; stykkeprisSærlige udtryk: -
9 på
I præposition1. på (om sted, hvor?)Hur säger man 'tack för senast' på engelska? - Det säger man inte!
Hvordan siger man 'tak for sidst' på engelsk? - Det siger man ikke!
3. i tidsudtryk (hvor længe?, hvornår?)4. om størrelse, længde, vægt, alderEn laks på ca. 4 kilo
6. efter7. i udtryk som drejer sig om følelser og lign.A. er meget vred på sin bror
8. sammen med mange verber for at angive en hadling/aktivitetE. kørte ind i en knallert
Vad står på?
II ubøjeligt adjektivHva' sker der?
1. aktuel, moderne, udmærket, sympatisk, pæn m.m. (hverdagssprog/slang)H. er så skide sympatisk
2. glad, lykkelig m.m. (hverdagssprog/slang)På topp (på höjdpunkten)!
Lykkelig!
3. beruset (hverdagssprog/slang)På fyllan, på lurven, på lyran, på sniskan, på snurren, på snusen, på örat berusad
4. påvirket af stoffer (hverdagssprog/slang)På det, på färd, på kanylen
5. i gang, i farten, i svingPå farten, på gång, på G
6. ivrig, parat, seksuelt tændt7. med det samme, øjeblikkeligIII adverbiumPå raken, på stubben, på studs, på stört
1. som har berøring med kroppen, en flade eller noget lign.Ta på gummistövlarna och kom med!
Tag gummistøvlerne på og kom med!
2. som drejer sig om kontakt med nogen/nogetDet är bara att jobba på grabbar!
I skal bare fortsætte (arbejde videre), drenge!
4. betyder at man gør noget aktivt/intensivt5. betyder at man starter/lukker op for nogetVi slår alltid på teven kl. halv åtta
Vi tænder altid for fjernsynet kl. halv otte
-
10 på
I præposition1. på (om sted, hvor?)Hur säger man 'tack för senast' på engelska? - Det säger man inte!
Hvordan siger man 'tak for sidst' på engelsk? - Det siger man ikke!3. i tidsudtryk (hvor længe?, hvornår?)4. om størrelse, længde, vægt, alderEn laks på ca. 4 kilo6. efter7. i udtryk som drejer sig om følelser og lign.A. er meget vred på sin bror8. sammen med mange verber for at angive en hadling/aktivitetE. kørte ind i en knallertSærlige udtryk:Vad står på?
Hva´ sker der?II ubøjeligt adjektiv1. aktuel, moderne, udmærket, sympatisk, pæn m.m. (hverdagssprog/slang)H. er så skide sympatisk2. glad, lykkelig m.m. (hverdagssprog/slang)På topp (på höjdpunkten)!
Lykkelig!3. beruset (hverdagssprog/slang)På fyllan, på lurven, på lyran, på sniskan, på snurren, på snusen, på örat berusad
4. påvirket af stoffer (hverdagssprog/slang)Pådet, på färd, på kanylen
5. i gang, i farten, i svingPå farten, på gång, på G
6. ivrig, parat, seksuelt tændt7. med det samme, øjeblikkeligIII adverbiumPå raken, på stubben, på studs, på stört
1. som har berøring med kroppen, en flade eller noget lign.Ta på gummistövlarna och kom med!
Tag gummistøvlerne på og kom med!2. som drejer sig om kontakt med nogen/nogetDet är bara att jobba på grabbar!
I skal bare fortsætte (arbejde videre), drenge!4. betyder at man gør noget aktivt/intensivt5. betyder at man starter/lukker op for nogetVi slår alltid på teven kl. halv åtta
Vi tænder altid for fjernsynet kl. halv otte -
11 hål
substantiv1. hul, åbning2. hul, mangel, fejlNår det drejer sig om fysik og kemi, ved jeg ingenting
3. lille hul/hulrum/fordybningHar du haft många hål i tänderna?
Har du haft mange huller i tænderne?
malhål; spikhål; stolphål
mølhul; sømhul; stolpehul
Sort hul (afgrænset område i rummet hvor gravitationskraften er så stærk at intet kan forlade området)
-
12 installera
verbumDator, fax & telefon är redan installerade
Computer, fax & telefon er allerede blevet installeret
Fire nye porfessorer bliver indsat i embedet på Sveriges Landbrugsuniversitet i A.
Hedvig har installerat sig i sin nya, fina tvåa
Hedvig har installeret sig i sin nye, flotte toværelseslejlighed
-
13 hål
substantiv1. hul, åbning2. hul, mangel, fejlNår det drejer sig om fysik og kemi, ved jeg ingenting3. lille hul/hulrum/fordybningHar du haft många hål i tänderna?
Har du haft mange huller i tænderne?Sammensatte udtryk:malhål; spikhål; stolphål
mølhul; sømhul; stolpehulSærlige udtryk:Der er mange store, økonomiske behovSort hul (afgrænset område i rummet hvor gravitationskraften er så stærk at intet kan forlade området) -
14 installera
verbumDator, fax & telefon är redan installerade
Computer, fax & telefon er allerede blevet installeretFire nye porfessorer bliver indsat i embedet på Sveriges Landbrugsuniversitet i A.Hedvig har installerat sig i sin nya, fina tvåa
Hedvig har installeret sig i sin nye, flotte toværelseslejlighed -
15 öra
substantiv1. øre (anatomi m.m.)Når barnet har ondt i øret skal man hæve hovedenden af sengen et godt stykkeLåt bli att peta dig i öronen - risken finns att örat skadas!
Lad vær' med at pille dig i ørene - du risikerer at skade øret (ørene)!Nu måste ni hålla öronen öppna!
Nu skal I lytte opmærksomt!3. øre, hank, håndtagSammensatte udtryk:hundöra; mänskoöra; ytteröra
æseløre; menneskeøre; ydre øreSærlige udtryk:Ha någons öra, låna sitt öra till någon
Være interesseret i hvad nogen siger og mener, gerne lytte til nogenIrettesætte nogen, skælde nogen ud for noget dumt vedkommende har gjortVære lutter øre, høre opmærksomt og interesseret efterVende det døve øre til, lade som om man ikke hører eller forstårIkke (kunne, ville) tro sine egne ørerTrække sig ud af noget (fordi man aner uråd), blive forsigtigBlive hed om ørerne, blive sat i en besværlig situationIkke være tør bag ørerne (endnu), være ung og uerfarenNoget går ind ad det ene øre og ud ad det andet, noget har ingen effekt (bliver hurtigt glemt igen) -
16 hyra
-
17 sticka
I substantiv1. pind, flis, splint m.m.2. strikkepind (håndarbejde, tekstiler m.m.)mätsticka; pärtsticka; svavelsticka (stryksticka)
II uregelmæssigt verbummåleredskab; lyspind; svovlstik
1. stikke, give et stik (med nål, sprøjte m.m.)2. stikke3. stikke, putte m.m.Hon stack handen i byxfickan, i jackfickan, i kappfickan
Hun stak hånden i bukselommen, i jakkelommen, i frakkelommen
4. stikke frem, ind, til side, ud m.m.5. tage afsted til, stikke af, forsvinde6. stikke (i kortspil) (sport, spil og leg)Sticka eld på något, sticka något i brand
Sætte ild til noget, stikke noget i brand
Ikke stikke næsen ud af døren, holde sig inden døre, ikke gå ud
III verbumIkke stikke noget under stolen, ikke lægge skjul på noget
1. strikkeKan jag låna din stick(e)kofta?
Må jeg låne din striktrøje?
-
18 hyra
I substantiv1. (hus)lejeSaftig hyra, men flådig utsikt!
Alt for høj husleje, men flot udsigt!2. hyre, løn (fx til søfolk)Særlige udtryk:II verbum1. leje, lease2. ansætteSærlige udtryk:Hyra i första hand; Hyra i andra hand
Leje en lejlighed, have en førstehåndskontrakt; Leje en lejlighed af en anden lejer, have en andenhåndskontrakt -
19 pumpa
I substantiv1. græskar (grønsager, frugt, bær, nødder, krydderier)Pumpan, en (tropisk) gurkväxt med stora frukter som kan syltas (pumpamarmelad)
Græskarret, en (tropisk) græskarplante med store frugter, der kan syltes2. glaskolbe til kaffekogning (hjælpemiddel, redskab, værktøj, maskine m.m.)3. 'pumpor' i pluralis=kvindebryster (hverdagssprog/slang)II verbum1. pumpe (om væske, gas, luft m.m.) (ofte med 'in, upp, ur, ut')Vi måste pumpa in mer pengar i företaget, annars går det i konkurs
Vi bliver nødt til at pumpe flere penge ind i firmaet, ellers går det konkurs3. lokke noget ud af nogen, udfritte4. indsprøjte narkotika (hverdagssprog/slang) -
20 sticka
I substantiv1. pind, flis, splint m.m.2. strikkepind (håndarbejde, tekstiler m.m.)Sammensatte udtryk:mätsticka; pärtsticka; svavelsticka (stryksticka)
måleredskab; lyspind; svovlstikSærlige udtryk:II uregelmæssigt verbum1. stikke, give et stik (med nål, sprøjte m.m.)2. stikke3. stikke, putte m.m.Hon stack handen i byxfickan, i jackfickan, i kappfickan
Hun stak hånden i bukselommen, i jakkelommen, i frakkelommen4. stikke frem, ind, til side, ud m.m.5. tage afsted til, stikke af, forsvinde6. stikke (i kortspil) (sport, spil og leg)Særlige udtryk:Sticka eld på något, sticka något i brand
Sætte ild til noget, stikke noget i brandIkke stikke næsen ud af døren, holde sig inden døre, ikke gå udIkke stikke noget under stolen, ikke lægge skjul på nogetIII verbum1. strikkeKan jag låna din stick(e)kofta?
Må jeg låne din striktrøje?
См. также в других словарях:
Orientere sig — Sætte sig ind i … Danske encyklopædi
Spækhugger — Spækhuggerne hører til tandhvalerne. De bliver også kaldt havets ulve . For de jager i flok og spiser hvad de kan fange. Faktisk er netop spækhuggeren et af de farligste rovdyr du kan møde i havet. I bugten ud for Paihia i New Zealand kan man… … Danske encyklopædi
telefonere — verb., r, de, t sætte sig i forbindelse med nogen ved hjælp af en telefon; = ringe; hun telefonerede til sin veninde; af hensyn til trafiksikkerheden bør bilister holde ind til siden når de telefonerer … Danske encyklopædi
§ 49. Komma eller ikke komma — (1) HOVEDREGEL: FAST SLUTKOMMA, VALGFRIT STARTKOMMA Der skal normalt altid sættes slutkomma efter en ledsætning (se dog punkt 2.b og punkt 6 nedenfor), hvorimod det som hovedregel er valgfrit om man også vil sætte startkomma foran ledsætningen… … Dansk ordbog
§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele — (1) GENERELT Med komma afgrænser man ord eller sætningsdele der står med en vis selvstændighed, ofte ligesom udenfor sætningen. Selvstændige sætningsdele er kendetegnet ved at de i reglen kan udelades uden at sammenhængen bliver meningsløs. Komma … Dansk ordbog
§ 50. Startkommaets placering — Som det er fremgået af eksemplerne i § 49. Komma eller ikke komma, placeres startkommaet som hovedregel umiddelbart før den ledsætning kommaet afgrænser. I nogle tilfælde hører et ord eller en ordforbindelse i den overordnede sætning dog så nøje… … Dansk ordbog
Narr — (s. ⇨ Geck). 1. A Narr hot a schöne Welt. (Jüd. deutsch. Warschau.) Dem Dummen erscheint die Welt um so schöner, als er von manchen ihrer Uebel und Leiden nicht berührt wird. 2. A Narr hot lieb Süss. (Jüd. deutsch. Warschau.) Diese auch in… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Politisk parti — Partierne er ikke nævnt i grundloven, der udgør rammen for det politiske system i Danmark. Alligevel spiller de en stor rolle i det politiske liv. Spillereglerne og betingelserne i politik er i Danmark, som i mange andre lande, andet og mere end… … Danske encyklopædi
Magistrat — Kongen ejede fra gammel tid købstæderne. De havde dog udbredt selvstyre gennem magistraten. Denne bestod af borgmestre og råd, som ofte var de bedrestillede i byen, rige købmænd for eksempel. Der kunne være een eller to borgermestre, valgt af… … Danske encyklopædi
Liste de sigles de trois lettres — Sigles d’une seule lettre Sigles de deux lettres Sigles de trois lettres Sigles de quatre lettres Sigles de cinq lettres Sigles de six lettres Sigles de sept lettres Sigles de huit lettres Cette page liste des sigles de trois lettres. Vous pouvez … Wikipédia en Français
Liste des codes ISO 639-3 — L ISO 639 3 est une partie de la norme ISO 639 qui définit une codification des noms de langues, avec un niveau de détail linguistique fin, puisqu elle contient 7 622 item (sur les 26 × 26 × 26 = 17 656 combinaisons possibles de code… … Wikipédia en Français